Gravidmassage

Den gravide krop kan føles tung og anspændt og kan være påvirket af bekymringer der kan give en følelse  af stress i krop og sind.
Gravidmassage er en helkrops oliemassage og er til dig der går med lette smerter eller spændinger i kroppen og som kunne have brug for nus og omsorg, en let muskel- og spændingsafslappende massage og evt. lidt akupressur. Massagen vil kunne være med til at lindrer bækken-, nakke- og rygsmerter, lindrer hævede fødder og ben og give ro i kroppen til en bedre søvn. Efter uge 37 kan massagen sammensættes sådan at den har en fødselsmodnings-effekt.
Jeg har en gravidbriks med udtagelige skumpuder, et gennemgående hul og en justerbar elastikstøtte til maven således at den passer til alle gravide kvinder så du kan ligge på maven.
Jeg vil fokusere på nogle specifikke områder af din krop, som kan blive påvirket af stress, spændinger og alt hvad der følger ved graviditeten. Massagen vil være til lyden af afslappende og beroligende musik der kan få dig til at slappe helt af.

Du kan vælge at tilkøbe akupressur. Ved anvendelse af akupressur arbejder jeg omkring specifikke punkter på din krop. Dette kan også virke muskel- og sindsafslappende samt hjælpe på fordøjelses systemet og blodcirkulationen. Akupressur er uden brug af nåle.
Akupunktur = punktere huden med en nål og akupressur = trykker ude på huden uden brug af nåle.

Gravid-massage tilbydes enten hos mig eller i eget hjem.